Hvorfor ro i dit singleliv kan føles forkert
Hvorfor ro i dit singleliv kan føles forkert – og hvad du kan gøre
Der er en oplevelse, mange undervurderer i singlelivet:
At ro ikke altid føles som ro.
For nogle kvinder føles det i stedet som uro, tomhed eller tvivl. Som om noget mangler. Eller som om de er ved at gøre noget forkert.
Men det er ikke et tegn på, at singlelivet ikke er rigtigt.
Det er et tegn på, hvordan vores nervesystem læser virkelighed.
Din hjerne som noget håndgribeligt
For mig har det været en stor hjælp at se min hjerne som noget meget håndgribeligt. Som noget der ikke ER mig, men en del af mig. Det har gjort det meget nemmere at forstå hjernen og at arbedje sammen med den og ikke imod den.
Din hjerne bygger på erfaring og ikke på virkeligheden og det kan spænde ben i dit singleliv
Vores hjerne er ikke optaget af, hvad der er sundt, ideelt eller hvordan du opnår langvarig glæde. Den er optaget af, hvad den opfatter som trygt.
Hvis du har været vant til relationer med:
- følelsesmæssig uro
- overtilpasning
- stress eller uforudsigelighed
…så bliver det dit referencepunkt. Din hjerne betragter det simplehen som trygt, fordi det et det den kender og for hjernen er kendt = trygt. Og det er ikke altid det mest hensigstmæssige, for os, vores drømme og planer.
Derfor kan dit singliv føles utrygt
Når du bevæger dig ind i et mere stabilt og roligt singleliv, kan der ske det at hjernen ser forandringen som noget farligt – noget den skal beskytte dig imod. Den vil faktisk gerne have dig tilbage i det velkendte.
Ro kan derfor aktivere:
- rastløshed
- tvivl
- en impuls til at “tilbage til noget kendt”
Det kan føles som en længsel efter relationer eller drama — men ofte er det bare hjernens søgen efter det velkendte.
3 trin til at berolige din single hjerne
– Fra automatiske reaktioner til bevidst valg
- Det afgørende skifte i dit singleliv er ikke at fjerne uroen, det er at lære at se den. Begynd at observer, hvad der sker og i hvilke situationer. Hvornår er det du oplever den er trang til at gå tilbage til noget andet, hvornår er det du føler dig usikker på dig selv og de valg du træffer? Bare observere uden at dømme. Det kan være en stor hjælp at skrive det ned.
2. Giv plads til budskabet din hjerne kommer med. Lyt til din hjerne og den indvendinger, men gør det som en voksen, der lytter til et barn. Måske kan det hjælpe dig at visualisere at du kan stryge den beroligende… Du kan også tale til den – ja, det lyder skørt. Men det virker. “Så så, jeg kan godt høre du er meget bekymret lige nu og det forstår jeg godt, men nu er vi et andet sted og jeg skal nok passe på os”.
3. Og gør det så alligevel…. Gør det du frygter. Gør det som du ved bringer dig tættere på den du vil være og det liv du vil leve også selv om din hjerne står og råber neeeeeeej!!!! Men små skridt viser du dig selv om din hjerne at du er en man kan stole på. At du faktisk har styr på det. Og med tiden vil det føles helt naturligt og trygt at leve alene som single.
Du kan også:
Når uroen opstår, kan spørge:
- Er det her min nutid?
- Eller er det en gammel tilpasning?
Det skaber et lille men afgørende mellemrum mellem impuls og handling.
Og i det mellemrum ligger forandringen.
Du behøver ikke følge din gamle normal
En af de vigtigste misforståelser er, at vi skal følge det, vi føler.
Men følelser er ofte gamle data — ikke altid nutidige sandheder.
Det betyder, at du godt kan vælge noget andet, end det din hjerne først råber på.
Selvom det føles uvant.
Selvom det føles forkert.
Ro er ikke noget, du finder. Det er noget, du træner
Det skabes i små, gentagne valg:
- at blive i det nye
- at observere uden at handle automatisk
- at vælge nutiden frem for fortiden
Over tid bliver det uvante ikke længere farligt og dit singleliv kommer til at føles som hjem.
Vil du læse flere blogindlæg om singlelivet, så finde du dem her.
Følg med på instagram.
